Claus søger erstatning efter ophold på skandaleramt psykiatrisk afdeling

Claus Lindgaard, tidligere salgskonsulent, blev i 2022 indlagt på sengeafsnit C i Regionspsykiatrien Randers. Her blev hans behandling, ifølge ham selv, præget af kraftig medicinering og elektrochok, uden at en behandlingsplan blev lagt.
Claus frygter, at fejlbehandling har kostet ham både hans helbred og evnen til at arbejde. Han har nu søgt erstatning og ønsker, at andre patienter får samme mulighed.
"Jeg føler lidt, at man har givet den gas og givet mig en masse elektrochok. Jeg er erklæret skadet af flere psykologer, læger og psykiatere," udtaler Claus, der nu lider af alvorlige eftervirkninger.
Region Midtjylland har besluttet ikke at gennemgå samtlige patientjournaler, hvilket møder kritik fra både patientorganisationer og Claus selv. Regionen henviser i stedet patienter til en hotline og vejledning i selv at søge erstatning.
Faktaboks:
Skandalen om sengeafsnit C
- Overlæge politianmeldt for manglende journalføring og behandlingsplaner.
- Region Midtjylland stopper journalgennemgang efter 500 sager.
- Hotline til bekymrede patienter: 24 81 39 98 (hverdage 9-14).






Accepter kun nødvendige cookies