Ørsted rammes af endnu en milliardnedskrivning

Ørsted har annonceret en samlet nedskrivning på 12,1 milliarder kroner i fjerde kvartal af 2024. De økonomiske tab skyldes primært rentestigninger og forsinkelser i selskabets havvindprojekter i USA. Blandt andet er havvindparken Sunrise Wind blevet forsinket og forventes først at være klar i anden halvdel af 2027.
Højere kapitalomkostninger og usikkerheder på det amerikanske marked har reduceret værdien af Ørsteds havvindprojekter og havbundsområder. Dette er ikke første gang, energiselskabet oplever store økonomiske udfordringer. I både 2023 og tidligere i 2024 har Ørsted måtte nedskrive milliardbeløb på grund af stigende omkostninger og projektforsinkelser.
Trods udfordringerne understreger ledelsen, at de er tilfredse med den driftsmæssige udvikling. Ørsted forbliver en global leder inden for havvind og fortsætter med at udbygge sin portefølje på tværs af kontinenter.
Fakta:
- Nedskrivning: 12,1 milliarder kroner i Q4 2024.
- Årsager: Rentestigninger og forsinkelser i USA.
- Sunrise Wind: Idriftsættelse udskudt til H2 2027.
- Tidligere tab: 28,4 mia. kr. i 2023 og flere nedskrivninger i 2024.






Accepter kun nødvendige cookies