15 danske topatleter nomineret til Årets Sportsnavn 2025
Link kopieret
Club La Santa, DIF og Team Danmark har offentliggjort alle 15 kandidater til Årets Sportsnavn 2025. De nominerede repræsenterer 12 sportsgrene og afspejler et år med historiske danske resultater på den internationale scene.
Nationalt
Nyheder
Sport
Foto: Lars Møller
Feltet til en af Danmarks mest prestigefyldte sportspriser er nu komplet. Med offentliggørelsen af de sidste fem kandidater er alle 15 nominerede til Club La Santa, DIF og Team Danmarks Årets Sportsnavn 2025 fundet. Listen rummer både etablerede verdensstjerner og nye profiler, der alle har markeret sig internationalt gennem stærke præstationer.
Ifølge Team Danmarks formand, Lars Krarup, er 2025 endnu et år, hvor nye talenter har slået igennem: “Året efter et OL er ofte et år, hvor nye talenter folder sig ud og etablerer sig som verdensklasseatleter… alene det at være blandt kandidaterne til prisen som Årets Sportsnavn er en stor ære,” siger han. DIF’s formand, Hans Natorp, supplerer: “Når man ser de 15 nominerede samlet, får man et klart indtryk af den kvalitet og professionalisme, der præger dansk elitesport.”
De fem nye navne omfatter cykelrytteren Niklas Larsen, håndboldspilleren Mathias Gidsel, tennisspilleren Holger Rune, sejleren Anna Munch og SUP-atleten Christian Andersen. De slutter sig til ti tidligere offentliggjorte kandidater, herunder Jonas Vingegaard, Cathrine Laudrup-Dufour, Anders Antonsen, Mads Pedersen og Clara Tauson.
Prisen uddeles ved SPORT 2025 i Herning den 3. januar 2026 og transmitteres direkte på DR1. Vinderen modtager 75.000 kroner ud over æren.
Vi bruger nødvendige cookies til sikre, at siden fungerer korrekt, marketing-cookies for at forbedre din oplevelse samt statistik-cookies for at måle trafik. Du kan altid tilpasse indstillingerne ved at trykke på 'Cookie-indstillinger' i nedre venstre hjørne.
Accepter kun nødvendige cookies
Accepter nødvendige cookies, marketing-cookies (Facebook) og statistik-cookies (Google Analytics)