100 danskere har doneret organer efter cirkulatorisk død

Donation efter cirkulatorisk død er på få år blevet en vigtig del af organdonationen i Danmark. Siden 2023 har 100 personer doneret i alt 210 organer til patienter, der stod på venteliste til et nyt organ.

Indførelsen af muligheden betyder, at organer kan doneres, når hjertet er holdt op med at slå, og vejrtrækningen er stoppet. Tidligere var det kun personer, der var konstateret hjernedøde, som kunne blive organdonorer i Danmark.

”Indførelsen af donation efter cirkulatorisk død har gjort en stor forskel, fordi flere alvorligt syge mennesker får mulighed for at blive transplanteret med et nyt organ, som kan redde deres liv. Det er en positiv udvikling og samtidig en anledning til at minde om, hvor vigtigt det er, at vi hver især tager stilling til organdonation,” siger overlæge Camilla Krogh.

Sundhedsstyrelsen udgav anbefalinger om donation efter cirkulatorisk død i 2023. De er i dag implementeret på universitetshospitalerne i København, Aarhus, Aalborg og Odense.

De 210 donerede organer omfatter 187 nyrer. Sundhedsstyrelsen oplyser, at organerne ikke ville være blevet doneret før indførelsen af den nye mulighed.

Donation efter cirkulatorisk død blev mulig på baggrund af faglig udvikling, der har gjort det muligt bedre at bevare organerne inden transplantation.

Faktaboks:

• 100 personer har doneret efter cirkulatorisk død siden 2023
• Donorerne har tilsammen givet 210 organer
• 187 af organerne var nyrer
• Anbefalingerne blev udgivet af Sundhedsstyrelsen i 2023
• Ordningen er implementeret på fire universitetshospitaler
• Tidligere kunne kun hjernedøde personer blive organdonorer
• Cirkulatorisk død betyder, at vejrtrækningen er stoppet, og hjertet ikke længere slår